Torsdag d. 23/10/25 løb årets seniormesse af stablen!
Oprettet d. 28. oktober 2025
Igen i år var det en kæmpe succes. Kometen vibrerede af liv og god stemning blandt standeholdere og besøgende, på trods af regn og blæst udenfor. På biblioteksscenen fik de besøgende bl.a. afprøvet yoga og SMART-træning og i caféen kunne man lære om sundhed, samt hvordan man undgår svindel på nettet.
Tusind tak for en herlig dag til alle, der deltog på messen! Og en særlig tak til alle de frivillige, der igen i år muliggjorde at messen kunne finde sted. Jeres engagement er dybt inspirerende!