Tak for en fantastisk workshop i fundraising!
I tirsdags afholdt frivilligcentret workshop i fundraising for 8 lokalforeninger i Hvidovre. Det var et supervelllykket arrangement med flot fremmøde og masser af relevante spørgsmål fra de engagerede deltagere. Foreningerne spredte sig lige fra Hvidovre Kunst, til Ko- og fåregræsserforeningen, til Hvidovre Lænken og mange flere. Det var rigtig spændende at høre om deres forskellige erfaringer og udfordringer med fundraising. Vi er taknemmelige for den gode dialog, der især handlede om vigtigheden i samarbejde – både internt, men også på tværs af foreninger. Vi ser frem til at samarbejde omkring mange flere spændende arrangementer og projekter i fremtiden.
Vi takker for den positive feedback, vi fik fra deltagerne og glæder os allerede til næste workshop, som ligger i december 2024.
Her er nogle af de ting, foreningerne tog med sig fra workshoppen:
”Overblik over hvilken givertype, der kræves til de forskellige projekter. Overblik over vigtigheden af en ordentlig tidsplan.”
”Vigtigheden af planlægning. Hjælp til en god ansøgning. Vi vil helt sikkert bruge det vi have lært/fået serveret i dag.”
”..dejligt at nogle brænder for at dele den viden, de sidder med – flot! Vi ved hvor vi skal søge og hvordan – det er som en jobsøgningsproces, hvor vi skal matche fondens formål.”
”Overblik over fundraising på en meget grundig og struktureret måde. Jeg håber det vil give vores forening et realistisk billede på vores aktiviteter.”
