Seniormessen 2026: Foredrag om forpligtende fællesskaber
Hvad sker der med vores relationer og identitet, når arbejdslivet slutter?
Når hverdagen forandrer sig, får foreninger, frivilligt arbejde og nye fællesskaber ofte en helt særlig betydning. Men det er ikke altid nok bare at være sammen med andre - vi har brug for at høre til, bidrage og mærke, at vi gør en forskel.
Til Seniormessen holder Thomas Milsted foredraget "Forpligtende fællesskaber - vi har stadig brug for hinanden". Her dykker han ned i, hvordan vi skaber de relationer, der både giver plads til os som individer og gør os betydningsfulde for hinanden.
Foredraget foregår i Bibliotekscaféen kl. 13-14 (før messen åbner i Kometen).
Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig på forhånd.
👉 Læs mere og tilmeld dig her: https://frivillighvidovre.nemtilmeld.dk/24/