Puljer og fonde
Som forening har I forskellige muligheder for at søge tilskud til at understøtte foreningens arbejde. Vær opmærksom på, at der ved flere af puljerne og fondene er særlige krav, I som forening skal opfylde for at kunne søge om tilskud eller lån af lokaler. Herunder kan du finde en oversigt over de puljer og fonde, som Frivilligcenter Hvidovre er bekendt med. Kontakt os endelig, hvis I har brug for hjælp til at finde ud af hvilke puljer, der passer til jer, eller hvordan I skal gribe ansøgningen an.
Nedenfor kan du finde nogle gode råd og eksempler til ansøgningen, men husk altid at ansøgningen skal målrettes den specifikke pulje eller fond.
Oversigt over puljer og fonde
Ifølge Lov om social service skal alle kommuner samarbejde med de frivillige sociale foreninger i deres lokalområde. Hvidovre kommune støtter frivilligt socialt arbejde.
Godkendte folkeoplysende foreninger har mulighed for at søge en række puljer i Hvidovre Kommune. Det gælder bl.a:
Tilskud til lederuddannelse (hvidovre.dk)
Kultur og Fritidsudvalgets Rådighedspulje (hvidovre.dk)
Aktiv Sommer-puljen (hvidovre.dk)
Tilskud til drift af egne og lejede lokaler (privatejede) (hvidovre.dk)
Forskellige fagministerier (fx Social- og Ældreministeriet, Kulturministeriet eller Beskæftigelsesministeriet, mm.) råder over en række statslige støtte- og puljemidler. Midlerne er typisk målrettet særlige indsatsområder, og udlodes som hovedregel ikke til lokalforeningers generelle drift, administration mm. Vær derfor opmærksom på at I kun kan komme i betragtning til støtten, hvis I laver aktiviteter inden for et af de særlige indsatsområder.
Social- og Boligstyrelsen administrerer puljer på social- og ældreområdet, samt på bolig- og byggeriområdet. På deres hjemmeside kan du finde en puljekalender med aktuelle puljer for det pågældende år, samt gode råd til ansøgning.
Der findes mere en 12.000 private fonde og legater i Danmark. Private fonde er ikke underlagt de samme krav som offentlige fonde, og kan derfor sommetider være nemmere at gå i dialog med. Mange private fonde stiller dog deres egne krav til ansøgningerne, som I bør sætte jer ind i.
Unges mentale sundhed - Det Obelske Familiefond
Hoffmann og Husmans Fond (hoffmannhusmansfond.dk)
Louis-Hansen Fonden - Aage og Johanne Louis-Hansens Fond I Søg fondsmidler her
Nordea-fonden (nordeafonden.dk)