Skip to main content

Nyt årshjul

Oprettet d. 8. januar 2026

Godt nytår og velkommen tilbage fra en forhåbentlig dejlig ferie. De fleste af os har allerede været i gang i nogle dage nu. Her i Frivilligcentret har vi lagt sidste hånd på vores årshjul for 2026, hvor alle datoer for vores arrangementer nu er fastsat. Tryk på linket herunder for at se årshjulet. 

Vores første workshop ligger i slutningen af januar og er allerede ved at være fyldt op! Det er skønt at se, at I er så mange der vil med. 

Udover arrangementerne på årshjulet har vi også andre projekter i gang. For eksempel starter vi endnu et åndedrætsforløb op i midt februar. Denne gang er forløbet særligt henvendt seniorer og der er intro-workshop I Paletten d. 21 januar kl. 13.30, hvor interesserede kan møde op og få en smagsprøve før de tilmelder sig forløbet. 

I øjeblikket arbejdet vi også hårdt på at rekruttere frivillige til vores indsats for ukrainske flygtninge, som skal sættes i gang i slutningen af februar. Vi mangler stadig frivillige dansktalende, der kan være samtalepartnere for ukrainere, der gerne vil lære dansk gennem hyggelige og uformelle aktiviteter. Hvis det lyder som noget for dig, så skriv eller ring til os! 

Vi glæder os til at se jer og sammen opleve hvad 2026 har at byde på!

Se flere nyheder herunder